Slip hestekræfterne løs i din Mercedes-AMG

Onsdag den 4. juni på Ring Knutstorp

Hiv hjelmen ned over ansigtet og sæt dig rigtig godt til rette bag cockpittet, for du er hermed inviteret til Trackday 2025. Oplev den ultimative spænding, der vil skubbe til dine grænser og sætte dine køreevner på prøve, når vi den 4. juni overtager den velkendte racerbane ved Ring Knutstorp.

Uanset om du er erfaren racer eller en entusiastisk nybegynder, kridter vi banen op til en uforglemmelig dag med unikke øjeblikke, hvor du kan udfordre dig selv, udforske Mercedes-AMG’s unikke køredynamik og teknologiske genistreger på en måde, du aldrig har oplevet før. Og selvfølgelig undervejs nyde forfriskninger og lækkerier til ganen uden beregning i naturskønne omgivelser sammen med andre passionerede AMG-entusiaster. 

Velkommen på Ring Knutstorp

Ring Knutstorp ligger midt i Skåne, i Söderåsen natur, og er en af Sveriges smukke og mest succesrige motorbaner med en historie, der går mere end 50 år tilbage. Knutstorp udgør Sydsveriges centrum for væddeløb og den populære bane er besøgt af tusindvis af motorentusiaster hvert år, som kommer for at lære, afprøve deres køreevner og for at nyde den gode udsigt over det storslåede motorræs.

Program onsdag den 4. juni 2025
07:00 - // Samkørsel, afgang fra Van Mossel Hørsholm
09:00 - 09:30 // Velkommen og morgenmad
09:30 - 10:00 // Brief og banegennemgang
10:00 - 10:30 // Kørsel med pace-car
10:30 - 12:00 // Banekørsel i hold
12:00 - 13:00 // Frokost
13:00 - 14:00 // Banekørsel i hold
14:00 - 16:00 // Banekørsel alle
16:00 // Tak for i dag

Ring Knutstorp
Knutstorpsvägen 1030
268 77 Kågeröd
Sverige
Se på Google Maps

Praktisk information

  • Deltagelse samt forplejning er uden beregning.

  • Trackday på Ring Knutstorp er forbeholdt Mercedes-AMG biler.

  • Der er begrænset antal deltagerpladser, så vent ikke for længe med din tilmelding.

  • Du vil være i eminent selskab med andre deltagere, der deler din passion for Mercedes-AMG. Derudover har du mulighed for at medbringe én ledsager, som enten er kørende eller ikke kørende. Af sikkerhedsmæssige årsager skal alle kørende deltagere være fyldt 18 år og have et gyldigt kørekort. Ikke kørende deltagere skal være minimum 16 år.

  • Vi stiller erfarne og professionelle instruktører til rådighed, som vejleder dig på dagen. Der vil også være en tekniker til stede.

  • Det er påbudt alle deltagere at køre med hjelm. Kan lånes i et begrænset omfang.

  • Det påhviler den enkelte deltager at sikre, at bilen overholder racerbanens støjgrænser som er 95 dBA.

  • Du kan tilkøbe autotransport af din Mercedes-AMG fra Van Mossel i Hørsholm til Ring Knutstorp og retur. Bilen skal ankomme den 3. juni i tidsrummet kl. 08:00 - 10:00 og afhentes igen den 6. juni kl. 08:00 - 16:00. Det er vigtigt, at du overholder tidsrum for afhentning/aflevering.

  • Ved afbud venligst send en mail til lizeth.ladehoff@vanmossel.dk

*No-show gebyr, da der er et begrænset antal pladser og for at mindske madspild, opkræves et no-show gebyr på 500 kr. for dette arrangement. Gebyret opkræves, hvis man som deltager afmelder sig efter den 25. maj 2025 eller udebliver på dagen.