Leasing og finansiering

Find den løsning, der passer til din hverdag.

Behovet for bil er forskelligt fra person til person. Måske ønsker du at købe bilen med finansiering, lease den i en kortere periode eller vælge flexleasing af en særlig brugt bil.

Hos Van Mossel hjælper vi dig med at finde en løsning, der passer til din økonomi, din hverdag og dit kørselsbehov. Her kan du læse mere om dine muligheder og blive klogere på, hvilken løsning der passer bedst til dig.

Finansiering

Finansiering er en mulighed for dig, der ønsker at købe bilen og fordele betalingen over en længere periode. Finansieringsaftalen sammensættes ud fra blandt andet bilens pris, din udbetaling og den ønskede løbetid.

Det kan være den rette løsning, hvis du gerne vil beholde bilen i flere år og selv bestemme, hvor længe du vil have den, og hvor meget du vil køre.

Hos Van Mossel gennemgår vi finansieringsmulighederne sammen med dig, så du får et tydeligt overblik over aftalens månedlige ydelse, løbetid og samlede omkostninger.

Minilease 6-12 måneder

Minilease er en fleksibel løsning til dig, der har brug for bil i en kortere periode eller ønsker friheden til at skifte bil efter behov og årstid. Du kan eksempelvis vælge én bil om sommeren og en anden om vinteren uden at binde dig i flere år.

Med Minilease slipper du for udbetaling, og forsikring, service og grøn ejerafgift er inkluderet. Det giver dig en enkel og overskuelig løsning med faste rammer og kortere binding.

Flexleasing

Hos Van Mossel kan du også vælge flexleasing, som også kaldes leasing med forholdsmæssig registreringsafgift. Fordelen ved denne løsning er, at du ikke betaler hele registreringsafgiften på bilen, men kun den del af afgiften, der vedrører den periode, hvor du leaser bilen.

Bilen indregistreres med leasingselskabet som ejer og dig som leasingtager. Aftalen kan indgås for både kortere og længere perioder, helt ned til én måned. Det er desuden muligt at aftale stilstandsperioder, hvor bilen ikke er indregistreret.

Den forholdsmæssige registreringsafgift opkræves af Skattestyrelsen og består af både afgift og rente af restafgiften. Satsen afhænger af bilens alder, og afgiften betales for hver påbegyndt måned.

Når leasingaftalen udløber, skal du som leasingtager anvise en køber til bilen. Du er samtidig ansvarlig for et eventuelt værditab, hvis bilen sælges til en lavere pris end den aftalte restværdi.